Version 1.1, Februar 2006
Med mindre andet eksplicit er aftalt, er nærværende betingelser gældende for salg og levering af alle produkter og ydelser mellem WizIT og kunden.
Aftale
1. En handelsaftale anses som indgået, idet en ordre er afgivet til WizIT i/s. Ordren kan afgives mundtlig, skriftlig samt elektronisk. Efter modtagelse af ordren, fremsender WizIT en bekræftelse på det aftalte.
Tilbud
2. Et tilbud afgivet af WizIT er gyldigt i 14 dage fra tilbudsdato. Tilbudet omfatter alene de i tilbudet nævnte ydelser og produkter. Ønskes tilføjelser eller ændringer til det afgivne tilbud, afgives et nyt tilbud.
Leverance
3. Leveringstermin aftales ved indgåelse af ordre. Ved levering forstås levering af et fysisk produkt, eller levering af informationer nødvendige for ibrugtagning af produktet.
4. Hvis materiale og informationer fra kunden ikke er WizIT i hænde til aftalte terminer, forbeholder WizIT sig retten til at forskyde leveringsterminen. Samtidig forbeholder WizIT sig retten til at fakturere op til det samlede ordrebeløb til den oprindelige leveringstermin.
5. Hvis kunden ønsker at ændre vilkår eller omfang af en allerede afgivet ordre, har WizIT ret til at fastholde det allerede aftalte, eller at kræve kompensation for allerede udført arbejde, samt at forskyde leveringsterminen.
Betaling
6. Opkrævning i henhold til indgået aftale sker ved fremsendelse af regning med angivelse af beløb, samt betalingsdato. Betalingsfrist er 14 dage fra leveringsdato. Alle beløb er i danske kroner (DKK).
Service og konsulentydelser faktureres løbende for hver måned.
Opgaver på maks. DKK 5.000.- faktureres ved afslutning. Opgaver på over DKK 5.000.- faktureres med 40% ved afgivelse af ordre og 60% ved levering.
WizIT er ikke momsregistreret.
Manglende betaling
7. Leverede produkter forbliver WizIT's ejendom indtil det fulde beløb er indbetalt. Ved manglende betaling, er WizIT berettiget til at opkræve morarente i henhold til lovens gældende bestemmelser herover. Ved fremsendelse af rykkerbreve, er WizIT endvidere berettiget til at opkræve rykkergebyr.
Fejl og mangler
8. Ved fejl og mangler på soft- og hardware, forhandlet af WizIT, henvises til WizIT's leverandør. WizIT formidler kontakten.
Ved fejl og mangler på service og produkter udført af WizIT, vil fejlen blive afhjulpet uden beregning, med mindre fejlen skyldes forhold uden for WizIT's kontrol og/eller ansvar, eller fejlen rapporteres efter en testperiode på 3 måneder fra leveringsdatoen.
Underleverandør
9. WizIT kan anvende underleverandører.
Overdragelse
10. WizIT har ret til at overdrage virksomheden samt igangværende arbejde han helt eller delvist overdrages til anden virksomhed.
Tavshedspligt
11. WizIT samt eventuelle underleverandører skal iagttage ubetinget tavshedspligt med hensyn til oplysninger vedrørende kundens forhold, som de får kendskab til gennem indgåede aftaler.
For kunden, dennes medarbejdere og samarbejdspartnere gælder ligeledes en tilsvarende forpligtelse med hensyn til forhold om WizIT, og indgåede aftaler.
Ophavsret
12. Ophavsret til leveret materiale ligger hos WizIT eller dennes underleverandører.
Med mindre andet er aftalt, forbeholder WizIT sig retten til at indsætte ophavsretlige informationer på soft- og hardware fremstillet af WizIT.
Ansvar
13. Brug af produkter og ydelser fra WizIT sker i enhver henseende på kundens eget ansvar.
WizIT kan ikke drages til ansvar for nogen form for tab eller andre forhold som er opstået som følgende af manglende funktionalitet eller fejl i produkter eller ydelser, leveret af WizIT eller underleverandører. Det påhviler kunden at sørge for behørig sikkerhedskopiering af systemer, installationsmedier og data efter levering.
Ansvarsfrihed (force majeure)
14. Følgende forhold medfører ansvarsfrihed, såfremt de medfører aftales opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: arbejdskonflikt, sygdom og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette nævnte punkt omstændigheder.
Ansvarsfrihed kan kun påberåbes, såfremt omstændighedernes indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses ved indgåelse af aftalen.
15. Det påhviler den part som ønsker at påberåbe sig ansvarsfrihed, ufortøvet, skriftligt at underrette den anden part om dens opståen og ophør.
Tvister
16. Tvister vedr. fortolkning eller udførelse af aftaler kan ikke underkastes domstolens prøvelse, men skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med de i Danmark gældende love. Værneting er retten i Horsens.