Når man udgiver billeder på Internettet, hvad enten det er i gallerier eller i artikler, er det vigtigt at holde øje med billedets størrelse. Hvis billederne er større end der er behov for, bliver hjemmesiden langsommere, uden at den besøgendes oplevelse forbedres.
Billeder taget med et moderne kamera er typisk på 3-8 Mega Pixel, hvilket er en opløsning (størrelse) der er velegnet til udskrift på papir, men langt overdimensioneret til brug på en hjemmeside
Et digitalfoto består af en række små kasser, der kan have forskellige farver. Disse kasser kaldes pixels. Tæt på vil det ikke give mening, men på afstand dannes billedet.
Billedets størrelse i Pixels afgør som sagt billets opløsning. Jo højere opløsning (flere pixels) billedet har, desto flere detaljer kan man se på billedet. Prisen for et billede i en høj opløsning er desværre altid at billedet fylder meget hvor det skal gemmes. Man kan ikke direkte regne om mellem billedets størrelse i pixels, og hvor meget det fylder i bytes, da mange faktorer spiller ind her, men en tommelfingerregel er at man skal dividere med 3. Billedet i eksemplet herover, på de 9 Mega pixels fylder derfor omkring 3 Mega byte (MB).
3 MB er ikke så meget når man flytter det mellem kamera og computer, eller gemmer det på en CD, men når det skal overføres over Internettet, så begynder det at betyde noget. Vil man hente et billede af den størrelse med en Internetforbindelse gennem et alm. telefonmodem, vil det tage omkring 12 min, mens man med en gennemsnitlig bredbåndsforbindelse vil kunne hente den på omkring 30 sek. - pr. billede, vel at mærke!!
30 sekunder lyder måske overkommeligt, men grænsen for hvor lang tid en gæst vil vente på at en hjemmeside bliver klar er kun få sekunder inden han surfer videre.

Hvor stort et billede skal være når det indsættes på en hjemmeside afhænger af situationen. Billedet her til højre, der skal illustrere en artikel er indsat i størrelsen 200*150, hvilket giver 30.000 pixels (Bemærk at højde / bredde forholdet 4:3 overholdes). Tager vi udganspunkt i digitalfotoet, er det billed vi vil vise altså ca. 300 gange mindre (9.124.608 pixels / 30.000 pixels). Dette betyder at overførslen går omkring 300 gange hurtigere, og istedet for 12 og 0,5 min tager det nu kun henholdsvis 2,5 og 0,1 sekund.
For at gøre billedet mindre skal man bruge et grafikprogram. Der er næsten altid installeret et på computeren, og hvordan det bruges til at formindske billeder med kan variere fra et til et andet. Princippet er at du skal finde en funktion der hedder noget i stil med "tilpas størrelse", "skaler", "scale","resample", "resize", "shrink". Har du mange billeder du skal bruge, kan det imidlertid godt tage lang tid at åbne dem en ad gangen, så det kan være en fordel at bruge et program der kan håndtere flere billeder i en omgang.
Igen findes der et utal af programmer, og det et temperementsspørgsmål hvilket man bedst kan lide. Du kan downloade et gratis program her, eller fra udvikleren på www.realfiletools.com.
WizIT i/s har ikke nogen relation til programmet, og formidler udelukkende adgang til programmet. WizIT i/s er således på ingen måde ansvarlig for programmet, og eventuelle skader det måtte forvolde.
WizIT i/s yder ingen support på programmet, ud over denne vejledning.
Hvis du bruger billederne i forbindelse med WebWand Doc, til at illustrere en artikel, skal bredden på dit billede være omkring 100-500 pixels bredt, afhængigt af situationen.
Hvis billedet skal indsættes i WebWand Gallery, anbefales en størrelse på 800x600 pixels. (En special funktion i WebWand sørger selv for at generere de små frimærker der vises i oversigten).
Internettet har det ikke så godt med navne hvori der indgår danske specialbogstaver (Æ, Ø og Å) samt mellemrum. Istedet for bør "ae", "oe", "aa" og "_" anvendes i stedet, så en fil der hedder "Søren på et æsel.jpg" omdøbes til "Soeren_paa_et_aesel.jpg"