Når der kommunikeres mellem 2 noder på et netværk, vil en hacker med adgang til netværket kunne lytte med, og få en kopi af alt hvad der sendes og modtages, vel at mærke uden at det kan opdages. De oplysninger der er interessante for en hacker at få fat i kan være f.eks. oplysninger fra homebank, adgangskoder, kreditkort oplysninger osv.
Krypteret kommunikation vil sige at netværksnoderne "snakker i koder". Både afsender og modtager skal kende en "nøgle", der bruges til at oversætte kommunikationen.
Et meget forenklet eksempel på kryptering kunne være at nøglen hedder "Ryk alfabetet 1 plads ned", så A bliver til B, B til C osv. Det vil få teksten "Sikring af trådløs netværk" til at være "Tjlsjoh bg usaemåt ofuwøj". Denne nøgle vil dog være forholdsvis nem at bryde, hvorfor man bruger meget stærke krypteringer, der bruger et utal af regler til at bytte rundt på indholdet af den besked der sendes. De mest gængse krypteringsformer inden for netværkstrafik hedder 64 eller 128 bit, hvor 128 er det stærkeste.
På din basisstation, kan du afhængig af typen, vælge forskellige krypteringsformer.
Den bedste form hedder WEP. Her kan du indtaste et tilfældigt ord eller tastekombinationer (Undlad at bruge ord der nemt kan gættes, så som efternavn). Nogle basisstationer kan selv genererer en tilfældig nøgle. Nøglen skal indtastes både i basisstatonen, og i konfigurationen af netkortet på computeren.
Samme nøgle kan godt bruges på flere forskellige computere samtidig.
Der findes computer programmer der kan bryde en kryptering. I praksis vil en hacker i en periode kunne gemme den krypterede kommunikation på hans computer. Specialsoftware kan så sættes til at analyserer de gemte data, og måske komme med nogle bud på hvad nøglen kan være. Når ført hackeren har nøglen, kan han direkte oversætte den transmiterede data, og selv sende krypteret data til basisstationen. Det anbefales derfor at nøglen skiftes med regelmæssigt interval.